Investeringsforeningsloven § 23

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1666 af 30. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Godkendelse af SIKAV’ers investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab
§ 23

Finanstilsynet godkender en SIKAV’s valg af investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. § 49, stk. 2, når

  • 1) SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om administration med et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,

  • 2) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere SIKAV’er,

  • 3) investeringsforvaltningsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere SIKAV’en,

  • 4) investeringsforvaltningsselskabet skal udføre så mange af SIKAV’ens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende SIKAV,

  • 5) administrationsselskabet, depotselskabet og SIKAV’ens bestyrelse har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når SIKAV’ens bestyrelse har indgået aftale med et administrationsselskab, og

  • 6) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.