Investeringsforeningsloven § 96

Denne konsoliderede version af investeringsforeningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov nr. 597 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024

§ 96

Med henblik på at sikre, at danske UCITS’ årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 95, kan Finanstilsynet

  • 1) yde vejledning,

  • 2) påtale overtrædelser og

  • 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.