Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov påtale en overtrædelse eller påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan endvidere give påbud om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 5 eller 7 eller §§ 10 eller 11 i følgende tilfælde:
-
1) Vilkår for en investering eller aftale fastsat efter § 17, stk. 1, bliver ikke overholdt, mens den pågældende investering eller aftale opretholdes.
-
2) En investering eller aftale bliver i strid med en tilbagekaldelse efter § 14 d, stk. 2 eller 3, ikke afviklet.
-
3) Der er i strid med §§ 5 eller 7 ikke ansøgt om tilladelse til investeringen eller aftalen.
-
4) Den udenlandske investor udleverer ikke de oplysninger, som styrelsen har forlangt efter § 29, til styrelsen.