Kapitel 7 Afgørelse om afsoningsinstitution og iværksættelse af straffuldbyrdelsen
Kapitel 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der
-
1) i anledning af dommen er anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, og
-
2) har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2 Kapitel 2-4 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er varetægtsfængslet i anledning af en anden straffesag.
Stk. 3 § 20 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der allerede er anbragt i forvaring. Iværksættelse af fuldbyrdelse af den nu idømte fængselsstraf kan ikke ske, så længe den dømte er anbragt i forvaring.
Stk. 4 De i stk. 1 nævnte personer transporteres til afsoningsinstitutionen, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den pågældende selv rejse til afsoningsinstitutionen. § 14, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.