Datoen for, hvornår en dømt kan modtages i afsoningsinstitutionen, skal normalt fastsættes således, at de dømte modtages i rækkefølge i forhold til, hvornår enten
-
1) underretning fra politidirektøren eller afgørelse om afsoningsinstitution fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er kommet frem til det kriminalforsorgsområde, hvor institutionen er beliggende, hvis den dømte er på fri fod, eller
-
2) dommen er afsagt, hvis den dømte i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765.
Stk. 2 Ved fastsættelsen af datoen for, hvornår en dømt skal modtages i afsoningsinstitutionen, kan det endvidere tillægges betydning, om den dømte
-
1) skal udstå en fængselsstraf af længere varighed,
-
2) er straffet for farlig kriminalitet, eller
-
3) er straffet for indbrudstyveri.
Stk. 3 Ansøger en dømt på fri fod om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 2.
Stk. 4 Taler særlige omstændigheder for det, kan en dømt i øvrigt modtages forud for andre dømte.