For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om afsoningsinstitution, hvis prøveløsladelse ikke kan ske.
Stk. 2 Spørgsmål om prøveløsladelse som nævnt i stk. 1 behandles efter reglerne i løsladelsesbekendtgørelsen.
Stk. 3 Hvis der skal ske afkortning i straffetiden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af
-
1) straffesagen har været anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 765, eller
-
2) dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.