Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes i fængsel, træffer det kriminalforsorgsområde, som har truffet afgørelse om, at den idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes i fængsel, afgørelse om, hvor den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes.
Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte nu er straffet efter
-
1) straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 213, § 215, § 215 a, kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, og de nævnte kriminalitetstyper udgør hovedforholdet i dommen,
-
2) straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, eller
-
3) hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4.
Stk. 3 Stk. 1 gælder endvidere ikke, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder straffuldbyrdelsen senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre og uden at afvente behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning eller om strafudståelse på bopælen (fodlænke). Det samme gælder, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf.