Kapitel 4 1 Jagtrettens udøvelse
Ingen må jage på en måde, der
-
1) udsætter vildtet for unødige lidelser,
-
2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller
-
3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.
Stk. 2 Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.
Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.
Stk. 2 Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.
Stk. 3 Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.
Stk. 4 Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, om salg af visse typer ammunition og om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt. Jagttegnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
Stk. 5 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om jagt med visse arter af rovfugle.
Stk. 6 Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.
Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.
Miljøministeren kan fastsætte regler om jagtformer, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.
Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om fodring, herunder om, hvilke typer foder der kan anvendes, om indretning af foderpladser og om placering af foder.
Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.
Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.
Stk. 2 Undtaget fra reglen i stk. 1 er
-
1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,
-
2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og
-
3) hegn langs veje og jernbaner.
Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.
Stk. 2 Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.
Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.
Stk. 2 Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.