Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24, 26 og 28 og § 30, stk. 1, med henblik på iværksættelse af tidsbegrænsede nationale eller lokale initiativer til brug for forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer og jagtredskaber og -metoder.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om de nærmere rammer og vilkår for de initiativer, der er nævnt i stk. 1, herunder regler om pligt til indberetning.