Afgørelser efter dette kapitel kan påklages af
-
1) adressaten for afgørelsen,
-
2) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,
-
3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
-
4) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
-
5) lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.
Stk. 2 Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.