Jagttegnsbekendtgørelsen § 44

Denne konsoliderede version af jagttegnsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse om jagttegn

Bekendtgørelse nr. 491 af 18. marts 2021

§ 44

Gennemførelse af obligatorisk buejagtkursus er en betingelse for tilmelding og aflæggelse af buejagtprøven. Det obligatoriske buejagtkursus skal forestås af en af Miljøstyrelsen godkendt buejagtkursuslærer, jf. § 46, og skal indeholde undervisning i de emner, der fremgår af lærebogsmaterialet på Miljøstyrelsens hjemmeside om buejagtprøve.

Stk. 2 Den buejagtkursuslærer, jf. §46, som forestår undervisningen af aspiranten, skal indberette kursustilmeldingen efter § 34, stk. 1, nr. 1. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« og giver aspiranten adgang til »Mit jagttegn«. Hvis buejagtkursuslæreren ikke senest 1 år efter indberetningen har indberettet, at aspiranten har gennemført det obligatoriske buejagtkursus, jf. stk. 3, sletter Miljøstyrelsen indberetningen og tilbagebetaler evt. betalt gebyr efter § 34.

Stk. 3 Når aspiranten har gennemført buejagtkurset, skal buejagtkursuslæreren indberette dette til Miljøstyrelsen. Indberetningen skal ske digitalt via »Jagtportalen« og vil fremgå af »Mit jagttegn«. Indberetningen skal ske senest 7 dage før det ønskede prøvetidspunkt efter § 35, stk. 1.