Jagttegnsbekendtgørelsen § 47

Denne konsoliderede version af jagttegnsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse om jagttegn

Bekendtgørelse nr. 491 af 18. marts 2021

Godkendelse af riffelinstruktør og flugtskydningsinstruktør
§ 47

Personer, der underviser på det obligatoriske riffelforløb (riffelinstruktører), skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med riffel, jf. kapitel 5, samt være godkendt af Miljøstyrelsen, jf. stk. 2. Flugtskydningsinstruktører skal have gyldigt jagttegn og have opnået ret til jagt med glatløbet haglgevær, jf. kapitel 4, for at godkendes af Miljøstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2 Riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører godkendes af Miljøstyrelsen på baggrund af deltagelsen i et af Miljøstyrelsen godkendt kursus og bestået eksamen, jf. bilag 1, punkt C.

Stk. 3 Godkendte riffelinstruktører og flugtskydningsinstruktører skal deltage i efteruddannelseskurser, der indkaldes af Miljøstyrelsen.

Stk. 4 Miljøstyrelsen kan fratage en riffelinstruktør og en flugtskydningsinstruktør godkendelsen, hvis den pågældende ikke deltager i efteruddannelseskurser, jf. stk. 3, 1. pkt.