Kapitel 2 1 Jordfordeling
Jordfordeling gennemføres ved, at samtlige arealomlægninger mellem de deltagende lodsejere berigtiges samtidig på en fastsat skæringsdag ved kendelse efter reglerne i §§ 2-4 og 6-9.
Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter to jordfordelingskommissioner, der dækker områderne henholdsvis øst og vest for Lillebælt.
Stk. 3 Hver jordfordelingskommission består af 1 formand, 2 viceformænd og 9 øvrige medlemmer. Medlemmerne er tillige suppleanter i den anden jordfordelingskommission.
Stk. 4 Formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. De øvrige 9 medlemmer skal være 3 vurderingskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren, 3 jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 5 Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionen af formanden eller 1 viceformand, 1 vurderingskyndigt medlem, 1 jordbrugskyndigt medlem og 1 medlem udpeget efter indstilling fra KL. Formanden beslutter, om vedkommende selv eller en af viceformændene skal bestride formandshvervet i den konkrete sag. Det er formanden eller viceformanden, der udpeger de 3 øvrige medlemmer, jf. 1. pkt.
Stk. 6 Jordfordelingskommissionen er beslutningsdygtig, når formanden eller viceformanden, det vurderingskyndige medlem og enten det jordbrugskyndige medlem eller medlemmet udpeget efter indstilling fra KL er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 7 Sager om jordfordeling behandles af jordfordelingskommissionerne og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives til ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 8 Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, stiller sekretariatsbistand til rådighed for jordfordelingskommissionerne. Ministeren fastsætter regler om jordfordelingskommissionernes virksomhed, sekretariatsbetjening af jordfordelingskommissionerne og om gennemførelse af jordfordelingssager.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan beslutte, at der på grundlag af en anmodning efter § 2, stk. 7, skal udarbejdes en plan for en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område.
Stk. 2 Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indkalde til et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen, og hvor flertallet af de fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets interesser. På mødet fastlægges sagens skæringsdag og planområdets udstrækning, ligesom dato for planlægningens afslutning aftales.
Stk. 3 Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, udarbejder efter forhandling med den enkelte lodsejer forslag til en hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige betingelser for planens gennemførelse.
Den samlede jordfordelingsplan forelægges på et offentligt møde, hvor jordfordelingskommissionen afgør, om planen kan godkendes. Lodsejere, panthavere og berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakter underrettes skriftligt af jordfordelingskommissionen med 14 dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse, jf. stk. 4, afsiges. Med samme varsel sker der indkaldelse i Statstidende og lokal presse af alle rettighedshavere i ejendommene.
Stk. 2 Jordfordelingskommissionen kan beslutte, at særskilt beliggende ubebyggede lodder, som udgør en mindre del af den samlede ejendom, og som hverken danner væsentligt grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende væsentlig økonomisk betydning for denne, ved kendelse inddrages helt i jordfordelingen. Afståelsessummen fastsættes i så tilfælde af jordfordelingskommissionen.
Stk. 3 Jordfordelingskommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end landbrugsejendomme kan inddrages under jordfordelingen, i det omfang det er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan.
Stk. 4 Jordfordelingskommission afsiger kendelse om, at jordfordelingsplanen skal gennemføres efter foranstående bestemmelser. Kendelsen er bindende for samtlige af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene. Jordfordelingskommissionen foranlediger kontante vederlag betalt og arealerne opmålt og afsat i marken.
Stk. 5 Jordfordelingskommissionens kendelse tinglyses som byrde på ejendommene. Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses pantstiftende med et for hver ejendom angivet beløb og forrentning heraf til sikkerhed for kontante vederlag.
Ved kendelsen afgøres endeligt alle indsigelser og krav, der som følge af jordomlægningerne måtte være fremsat over for jordfordelingskommissionen, jf. dog § 8. Denne træffer endvidere afgørelse om udbetaling af kontante vederlag og om fordeling af skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer.
Stk. 2 Medfører jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket der i henseende til ejendommens økonomiske udnyttelse ikke eller kun delvis ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan jordfordelingskommissionen dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker op, i det omfang foranstående pantehæftelser helt eller delvis indfries.
Stk. 3 Samtykke fra panthavere, jf. stk. 2, er dog ikke nødvendigt, hvis jordfordelingen alene bevirker en ubetydelig formindskelse af ejendommen i forhold til dennes værdi og jordfordelingskommissionen i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkeligt erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden fare for pantesikkerheden, og at pantehæftelserne kan slettes for det udskilte stykkes vedkommende.
Stk. 4 Hvis en lodsejer ikke har tinglyst adkomst til det areal, denne afstår i jordfordelingen, kan jordfordelingskommissionen, når lodsejerens ejendomsret til arealet er sandsynliggjort, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. Der skal foretages indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler svarende til reglerne i tinglysningslovens § 20. Ligeledes kan jordfordelingskommissionen bestemme, at et areal beliggende i jordfordelingsområdet, og hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår.
Jordfordelingskommissionen foranlediger, at de jordomlægninger m.v., der er omfattet af kendelsen, bliver noteret i matriklen og tinglyst med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, jf. tinglysningslovens §§ 21-23.
Stk. 2 Når tinglysning har fundet sted, underretter jordfordelingskommissionen hver enkelt lodsejer og panthaver om matrikelbetegnelse m.v. for de omlagte arealer.
Såfremt jordfordelingen ikke kan noteres i matriklen eller tinglyses, afsiger jordfordelingskommissionen tillæg til kendelse, som sikrer, at dette sker. Såfremt en panthaver efter kendelsesmødet modsætter sig, at et areal udgår af pantet, eller en lodsejer gør indsigelse mod regulering af kontante vederlag eller mod fordeling af skatter og afgifter m.v., tager jordfordelingskommissionen stilling hertil ved tillægskendelse, som har samme retsvirkning som kendelse, jf. § 4, stk. 4.
Stk. 2 Formanden for jordfordelingskommissionen beslutter, om spørgsmål i henhold til stk. 1 skal behandles af jordfordelingskommissionen, og i givet fald om spørgsmålene kan behandles af formanden på jordfordelingskommissionens vegne.