Jordforureningsloven § 3

Denne konsoliderede version af jordforureningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forurenet jord

Lov nr. 370 af 2. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017,
som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov nr. 278 af 17. april 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 900 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 322 af 2. april 2024

§ 3

Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, eventuelt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. § 4 og § 5.

Stk. 2 Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af forurenede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsministeriets ejendomme.

Stk. 3 Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder eller indeklima.

Stk. 4 Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1.

Stk. 5 Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt, skal en afgørelse træffes inden for to år.

Stk. 6 Regionsrådet orienterer ejeren af arealet herom, når rådet har tilstrækkelig viden om arealet til at påbegynde en vurdering, jf. stk. 5.