Byzone, jf. planlovens § 34, klassificeres som område, der kan være lettere forurenet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område inden for byzone ikke er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage området fra klassificeringen.
Stk. 3 Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage området som omfattet af klassificeringen. Undtaget herfra er Forsvarsministeriets ejendomme, idet Forsvarsministeriet uden regulativ i samarbejde med kommunalbestyrelsen inddrager sådanne områder som omfattet af klassificeringen.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden forud for klassificeringen af et større sammenhængende område i et regulativ efter stk. 2 og 3.
Stk. 5 I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation (LBK nr 1190 af 27/09/2016) er der ved en fejl blevet indsat et nyt 2. pkt. i denne bestemmelse, i stedet for at erstatte det gamle 2. pkt. med det nye 2. pkt., jf. §4, nr. 5 i LOV nr 1273 af 21/12/2011. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativet. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre oplysning om baggrunden for regulativet. Ved samme lejlighed skal kommunalbestyrelsen oplyse om de sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med lettere forurenet jord.
Stk. 6 Et regulativ træder i kraft dagen efter offentliggørelsen eller senere efter kommunalbestyrelsens beslutning.