Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede. Kommunalbestyrelsen skal i sin generelle rådgivning gøre opmærksom på ejeres pligt efter stk. 2.
Stk. 2 Ejere af ejendomme skal skriftligt og inden fire uger underrette lejere om rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, som ejere skriftligt har fået fra miljømyndighederne, medmindre lejerne har fået tilsvarende underretning fra miljømyndighederne.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan på alment tilgængelige udendørs arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, meddele påbud til ejere om, at disse inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde nærmere bestemte mindre omkostningskrævende foranstaltninger, herunder indhegning og flisedækning, hvor der kan være en sundhedsmæssig risiko ved den nuværende anvendelse.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan for bestemte arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen efter § 50 a eller er lettere forurenede, fastsætte regler om, at ejere inden for en nærmere fastsat frist skal foretage eller opretholde foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs arealer som nævnt i stk. 3.
Stk. 5 Påbud og regler, jf. stk. 3 og 4, påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen og kan tinglyses på ejendommen.
Stk. 7 Regler udstedt i medfør af stk. 4 skal indeholde bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere, såfremt ejeren dokumenterer, at der ikke er behov for de pålagte foranstaltninger.