Acontobidrag

Definition af acontobidrag

Hvor en forening eller flere personer skal betale noget sammen, f.eks. en varmeregning, bidrager medlemmerne eller personerne med hver sin andel. Når det beløb, der skal betales, ikke kendes på forhånd, f.eks. fordi det afhænger af forbrug, kan medlemmerne eller personerne betale acontobidrag.

Acontobidrag er foreløbige (og typisk delvise) betalinger fra hver person i et sådant løbende kontraktforhold, hvor kunderne afregnes i forhold til forbrug, og hvor forbruget endnu ikke er kendt og ikke er konstant.

I lovgivningen er acontobidrag eksempelvis nævnt i lejelovens §§ 38 og 41.