Common law betegner den del af angelsaksisk ret, som udledes af domstolene (modsat ved regulering fra parlamentet ("statutes") og fra regeringen ("regulations"/"executive orders"). Common law kaldes kaldes også case law.

Common law anvendes også som betegnelsen for retssystemerne i England og Irland og i mange af de tidligere engelske kolonier, herunder USA, Canada, Australien og New Zealand. I modsætning hertil kaldes retssystemet i Danmark og i det meste af Europa kontinental ret ("continental law").

Det anføres ofte, at domstolene i common law retssystemer ikke blot fortolker retten, men skaber ret, og at det er forskellen på common law og kontinental ret. Centralt i retsskabelsen er dommes præcedens, hvis eventuelle bindende virkning i common law nok behandles mere systematisk end i f.eks. Danmark. Men betydningen af præcedens er forskellig i forskellige common law jurisdiktioner og i forskellige kontinentale retssystemer. Præcedens har også stor betydning i kontinentale retssystemer, ligesom man i kontinentale retssystemer ser, at domstolene skaber ret. Eksempler herpå er det meste af den danske obligationsret og i internationale sammenhænge EU-domstolens aktivistiske domme. Hvorvidt der således er en principiel forskel eller mere er en gradsforskel i hyppigheden og systematikken er nok tvivlsomt.