Begrebet stammer fra romerretten, hvor det betegnede det at indlede en retssag med en stævning, condictio, hvormed man tilbagesøgte en ugrundet berigelse, og hvor indebiti refererede til det, der ikke skyldtes. I dansk obligationsret bruges begrebet tilsvarende om den situation, hvor nogen i god tro har betalt for meget. Det kan eksempelvis være en debitor, som på grund af en IT-fejl har betalt for meget for en ydelse. Der er i Danmark ikke lovregler om condictio indebiti, men der er en retssædvane som under visse betingelser giver debitoren ret til at få det for meget erlagte tilbagebetalt. At debitor ikke altid kan kræve pengene tilbage, skyldes, at kreditoren også kan være i god tro om at have været berettiget til at modtage pengene, og at kreditoren derfor kan have indrettet sig herefter. Rimelighedsbetragtninger spiller derfor en rolle.