Fogedforretning
Definition af fogedforretning
Fogedforretninger betegner de sager, som foregår i fogedretten. Fogedforretninger iværksættes af rekvirenten ved indgivelse af fogedrekvisition til fogedretten. Fogedforretninger kan gå ud på at inddrive beløb, som rekvisitus skylder rekvirenten, eller at indsætte rekvirenten i besiddelsen af et aktiv. Som udgangspunkt foregår fogedforretninger fysisk i fogedretten, hvor rekvisitus indkaldes til et møde. Se dog også om udkørende fogedforretninger.
I fogedforretninger, hvor rekvirenten forsøger at gennemtvinge et økonomisk krav, vil rekvirenten (eller dennes advokat) på mødet anmode rekvisitus om at betale. Ofte vil rekvisitus ikke kunne betale, og på mødet vil rekvirenten derfor udspørge rekvisitus om, hvilke aktiver rekvisitus besidder, som rekvirenten kan få sikkerhed i i form af et udlæg.
Se også tvangsauktioner.
Se også om umiddelbare fogedforretninger.
07. april 2023