Gave
Definition af gave
En gave er en overdragelse til eje af et aktiv uden at gavemodtageren skal betale vederlag eller levere andre modydelser. Gaven er således en ensidig transaktion. Undertiden betones det, at gaver er et udtryk for gavegiverens gavmildhed.
Et gaveløfte er i dansk ret bindende for afgiveren.
Et rentefrit lån eller en kaution indeholder som udgangspunkt også gaveelementer, men vil ofte indgå som en del af en samlet transaktion, hvor kreditor på lånet eller kautionisten får en modydelse.
Gaver rummer mange muligheder for misbrug og omgåelse, og gaver nævnes flere steder i lovgivningen, herunder i arvelovens misbrugsregler i §§ 29, 31 og 32 og i samme lovs regler om dødsgaver, jf. § 93.
Også konkurslovens har regler om omstødelse af gaver, jf. § 64, ligesom gaver placeres efter alle andre fordringer i konkursordenden, jf. § 98, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af § 10 a, stk. 3, nr. 1, og § 200, stk. 1, nr. 1, at henholdsvis tvangsakkord og gældssanering medfører bortfald af gaveløfter.
Af lov om dødsboer og gaver, kapitel 5, fremgår det hvilke nærstående personer, man afgiftsfrit kan give gaver op til et vist grundbeløb, hvorefter der skal svares 15 % gaveafgift. For personer, som ikke er helt så nærtstående, er modtagelse af gaver almindeligvis skattepligtig, dog med en række undtagelser, f.eks. ligningslovens § 7 om indsamlede penge eller ligningslovens § 7Å om vennetjenester m.v.

14. october 2016