At nogen er i god tro vil sige, at de ikke kendte til visse forhold.

God tro er det modsatte af ond tro.

Når tinglysningslovens § 1, stk. 2, siger, at en køber af en fast ejendom for at kunne fortrænge en utinglyst ret over ejendommen, selv skal have en tinglyst ret og skal være i god tro, så handler den gode tro om, at han ikke kan fortrænge en aftale, han kendte til.

Begrebet anvendes på samme måde i gældsbrevsloven, f.eks. i §§ 16, 17, 20, 31 og 34, og i aftalelovens §§ 11, 19, 28, 32, 35 og 39, og i mange andre love.