Lex superior
Definition af lex superior
Ifølge retsprincippet lex superior går retsregler af højere rang forud for retsregler af lavere rang i tilfælde af normkonflikt. Grundloven går forud for almindelige love vedtaget af Folketinget, som til gengæld går forud for bekendtgørelser udstedt af en minister.
Lex superior betyder således, at hvis to retsregler er modstridende, og den ene retsregel har højere rang, så går den altid forud for den lavere rangerende retsregel. En lov kan ikke ændre grundloven. En bekendtgørelse kan ikke ændre en lov, osv.
Modsat retsprincipperne lex specialis og lex posterior, siges lex superior at være et ufravigeligt princip.
19. april 2023