Ordre public
Deifinition af ordre public
I international privatret betegner ordre public det princip, at en domstol kan undlade at anvende fremmed ret, som ellers efter lovvalgsregler er gældende, hvis det ville være i strid med ordre public (fransk for "offentlig orden", ofte oversat til den "almene retsorden") i det land, hvor domstolen hører hjemme.
Danske domstole kan eksempelvis undlade at andvende regler fra fremmede retssystemer som lovvalgsregler ellers peger på, hvis deres anvendelse ville være åbenbart diskriminerende eller i strid med straffeloven eller menneskerettigheder anerkendt i Danmark. Danske domstole ville også kunne nægte at tvangsfuldbyrde domme eller voldgiftskendelser, hvis det ville stride mod den danske ordre public.
Anvendelse af ordre public kræver formentlig, at den fremmede regel er helt åbenbart uforenelig med normer og etik, som anses for grundlæggende i Danmark.
20. april 2023