Hvis ikke det havde nogen konsekvens at en part i en civil sag blev væk fra sagen eller undlod at indlevere processkrifter eller foretage andre processkridt, som retten pålagde vedkommende, ville sagen ikke kunne fremmes. Der er derfor som udgangspunkt to sanktioner, nemlig præklusion og udeblivelsesvirkning. Udeblivelsesvirkning er den skrappeste sanktion, og finder derfor kun anvendelse, hvis retten har advaret om det. Udeblivelsesvirkning medfører i korthed, at sagens behandling ved domstolen afsluttes. Hvis sagsøger udebliver, afviser retten sagen, jf. retsplejelovens § 360, stk. 1 og 5. Hvis sagsøgte udebliver, træffer retten afgørelse mod sagsøgte i overensstemmelse med sagsøgers påstand, jf. retsplejelovens § 360, stk. 3 og 5. Hvis begge parter udebliver, hæver retten sagen, jf. retsplejelovens § 360, stk. 2 og 5.