Værneting betegner den ret ved hvilken en retssag kan anlægges. Værneting kan være geografisk bestemt eller bestemt efter sagstype. Værneting kan også være aftalt i en værnetingsaftale.

I civile sager anlægges retssager almindeligvis ved sagsøgtes hjemting, jf. retsplejelovens § 235. Der findes en række undtagelsesværneting opregnet i retsplejelovens kapitel 22.

I straffesager skal hovedforhandlingen som udgangspunkt foregå i den reteskreds i hvilken den strafbare handling er begået, jf. retsplejelovens § 696.

Spørgsmålet om internationalt værneting er reguleret i en række konventioner og for EU i forordninger.