Kapitel 1 7-trins-skalaen
Ved numerisk bedømmelse af en eksamenspræstation anvendes karakterskala (7-trins-skalaen), jf. bilag 1.
Stk. 2 På eksamensbeviset anvendes 7-trinsskalaen samt det tilsvarende bogstav efter ECTS-skalaen, som fremgår af bilag 2.
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med en del mangler.
Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål, med adskillige væsentlige mangler.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.
Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets, fag- eller uddannelseselementets mål.
Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.
En prøve er bestået, når den studerende opnår mindst karakteren 02.