Kapitel 2 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2022.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.
Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 548 af 29. april 2022 om karakterskala ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, ophæves.
For studerende, som har karakterer givet efter 13-skalaen, og som ikke har gennemført og bestået deres uddannelse finder stk. 2-4 anvendelse.
Stk. 2 På eksamens-, prøve- eller afgangsbeviser udstedt den 1. september 2007 eller senere konverteres karakterer givet efter 13-skalaen til karakterer efter 7-trins-skalaen. En eventuel gennemsnitskvotient, jf. § 17, stk. 2 og 3, skal i så fald beregnes på basis af karaktererne efter 7-trins-skalaen. For konverterede karakterer skal karakteren efter 13-skalaen tillige fremgå af beviset.
Stk. 3 En delkarakter, som er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen, hvis en eller flere delkarakterer er givet efter 7-trins-skalaen, sådan at den samlede karakter gives efter 7-trins-skalaen.
Stk. 4 Konvertering sker efter oversættelsesskala i bilag 3.