Kapitel 11 a Kommunikation
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra miljøministeren, Miljøstyrelsen, de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 og private aktører, der af den kompetente myndighed har fået tillagt beføjelser efter EU-forordninger, om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-forordninger, skal foregå digitalt.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at betaling af gebyrer i medfør af lovens regler og regler fastsat i medfør af loven skal ske digitalt.
Stk. 4 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at miljøministeren, Miljøstyrelsen og de øvrige myndigheder nævnt i §§ 45 og 46 kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end de i § 56 nævnte myndigheder, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.