Kemikalieloven § 30a

Denne konsoliderede version af kemikalieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kemikalier

Lov nr. 212 af 23. maj 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023

§ 30a

Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at stoffer, blandinger eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2 Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, blandingen eller varen.