Kildeskatteloven § 49E

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024 og lov nr. 1694 af 30. december 2024

§ 49E

I de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende feriemidler og Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter anmodning få udbetalt et beløb svarende til den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til told- og skatteforvaltningen.