Kildeskatteloven § 64A

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024 og lov nr. 1694 af 30. december 2024

§ 64A

For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel afregning af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2 Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 3 Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1, bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse af tidspunktet for afregningen af disse beløb.