Kildeskatteloven § 73B

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024 og lov nr. 1694 af 30. december 2024

§ 73B

Personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, herunder efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan vælge henstand med betaling af den skat, der beregnes efter § 10, når skatten vedrører aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS.

Stk. 2 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er ændringerne som følger af § 2, nr. 9-11, i ændringslov nr. 1555 af 19/12 2017 ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. § 38 i ændringslov nr. 1555 af 19/12 2017. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at personen rettidigt afgiver oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori aktivet udgår af dansk beskatning. Valg af henstand skal meddeles sammen med afgivelsen af disse oplysninger. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye frist.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, jf. stk. 2.