Klientkontovedtægten § 3

Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler

§ 3

Advokaten og advokatselskabet skal have indrettet klientbogholderiet således, at det viser de enkelte mellemværender og det samlede klienttilsvar i danske kroner.

Stk. 2 Klientbogholderiet skal føres i danske kroner hver dag, hvor advokatvirksomheden er åben og på dage, hvor der i øvrigt foretages økonomiske transaktioner fra advokatvirksomheden.

Stk. 3 Advokatvirksomheden betragtes som åben på alle dage, hvor der er personale til stede, og hvor virksomheden ud ad til i øvrigt fremstår tilgængelig.