Købeloven § 2

Denne konsoliderede version af købeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om køb

Lov nr. 102 af 6. april 1906,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021,
som ændret ved lov nr. 1173 af 8. juni 2021

§ 2

Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for køb. Uden for forbrugerkøb gælder dette dog kun, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget sig fremstillingen.

Stk. 2 Loven gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.

Stk. 3 Hvad der i denne lov er bestemt om køb, finder tilsvarende anvendelse på bytte.