Kolonihaveloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af kolonihaveloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kolonihaver

Lov nr. 476 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 21. juni 2007,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 580 af 18. juni 2012, lov nr. 645 af 12. juni 2013, lov nr. 86 af 28. januar 2014, lov nr. 1658 af 20. december 2016 og lov nr. 1790 af 28. december 2023

Kapitel 6 1 Klage, søgsmål og administrative bestemmelser
§ 9

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Planklagenævnet.

§ 10

Klageberettiget efter § 9 er erhvervs- og vækstministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2 Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,

  • 1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

  • 2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

§ 11

Klage over afgørelser efter § 9 skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2 En tilladelse, der er meddelt efter § 4, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Påklages tilladelsen, underretter den myndighed, der har givet tilladelsen, straks den, som har modtaget tilladelsen, om klagen. Rettidig klage efter § 9 har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

§ 12

Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

§ 13

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven.

§ 13a

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3 Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.