Kommissionsloven § 57

Denne konsoliderede version af kommissionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 243 af 8. maj 1917,
jf. lovbekendtgørelse nr. 332 af 31. marts 2014

§ 57

Udenfor handelskommission har kommittenten til enhver tid ret til under de i § 58 nævnte betingelser at gøre den fordring, som ved aftalen erhverves mod trediemand, gældende.

Stk. 2 I handelskommission har kommittenten under samme betingelser ret til at gøre fordringen gældende, når trediemands forpligtelse efter aftalen ikke opfyldes i rette tid, samt når kommissionæren ikke har opfyldt sin i § 7 omtalte afregningspligt eller har handlet svigagtigt mod kommittenten eller er kommet under konkurs.