Kommunal ejendomsskatteloven_invalid § 23B

Denne konsoliderede version af kommunal ejendomsskatteloven_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2024. § 2, stk. 3, ophæves den 1. juli 2023.

Lov om kommunal ejendomsskat

Lov nr. 34 af 18. februar 1961,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020,
som ændret ved lov nr. 2227 af 29. december 2020, lov nr. 291 af 27. februar 2021, lov nr. 2614 af 28. december 2021 og lov nr. 1597 af 28. december 2022

§ 23B

Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af kommunalbestyrelsen inden vurderingsterminen for den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, har virkning fra og med det kommende skatteår, jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Beslutning om ændring af promillernes størrelse, der er truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år, har virkning fra og med det kommende skatteår.

Stk. 2 For opkrævning af dækningsafgift for 2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte kommuner pr. 1. januar 2007, hvor der i hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har været opkrævet dækningsafgift efter § 23 A for 2006.

Stk. 3 Hvis der i de kommuner, der er nævnt i stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid før den 1. maj 2007, skal beslutning herom være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning af dækningsafgift i 2007 uanset bestemmelsen i § 27, stk. 1, 1. pkt., ske særskilt, dog således at første rate tidligst kan forfalde til betaling den 1. maj 2007.