Kommunal- og regionalvalgloven § 9

Denne konsoliderede version af kommunal- og regionalvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kommunale og regionale valg

Lov nr. 140 af 8. marts 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024

§ 9

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om personer, der har valgret efter § 1, stk. 1, nr. 2, uden at være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) eller efter § 1, stk. 2, og oplysninger om udlændinge, der ikke har valgret efter § 1, stk. 3 og 4 .

Stk. 2 Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.

Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.