Forfattere: Niels Fenger
Udgivelsesdato: 14. marts 2018
ISBN: 9788757435788
- Side 700 -
...styrelsesvedtægt, som kommunalbestyrelsen skal vedtage efter § 2 i lov om kommunernes styrelse (herefter kommunestyrelsesloven), jf. herom afsnit 4.2.1 nedenfor. Kommunerne kan også udstede visse forskrifter, som ikke er hjemlet i lovgivningen. Dette gælder f.eks. regler for spørgetid i kommunalbestyrelsen og anstaltsanordninger såsom retningslinjer for
- Side 708 -
...Dette skal sikre en grundig behandling af vedtægten, der skal indeholde regler af mere generel karakter om den overordnede styrelse af kommunen, særligt om de kommunalpolitiske organers opgaver og virksomhed. Kravet om to behandlinger er også et værn imod, at disse generelle overordnede regler ændres alene af hensyn til behandlingen af en konkret sag.
(...)
- Side 709 -
...bestemmelse om vederlæggelse i udvalg nedsat i henhold til § 17, stk. 4, med f.eks. følgende ordlyd: »Formanden for et udvalg nedsat i medfør af kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, kan modtage et vederlag«. En sådan bestemmelse anses at have en sådan tilstrækkelig generel og fast karakter, at kommunestyrelseslovens § 2, stk. 2, ikke er til hinder herfor.
(...)
...Ankestyrelsen, jf. kapitel 19, om styrelsesvedtægten og ændringer heri. I magistratskommuner skal styrelsesvedtægten også godkendes af økonomi- og indenrigsministeren. Dette skyldes, at loven for magistratskommuners vedkommende indeholder hjemmel til at fastsætte regler i styrelsesvedtægten, der fraviger kommunestyrelsesloven. Se herom afsnit 4.4.5 nedenfor.
(...)
...Indenrigsministerium har udarbejdet en vejledende normalforretningsorden for kommuner, jf. cirkulære nr. 129 af 27. juni 1969. Denne normalforretningsorden, der ikke er opdateret og derfor ikke tager højde for alle senere ændringer af lovgivningen, er kun vejledende, men indeholder i vidt omfang regler, der i forvejen er bindende for kommunalbestyrelsen.
- Side 710 -
...Dermed kan kommunalbestyrelsen som udgangspunkt træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, og der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Som anført afsnit 4.1 ovenfor ses herved bort fra organer på kommunalt plan, som ved sektorlovgivningen er tillagt selvstændig kompetence.
(...)
...indebærer også, at beslutninger, der træffes af udvalgene, borgmesteren eller af den kommunale forvaltning, træffes på kommunalbestyrelsens vegne. Det fremgår tillige af lovens § 11, stk. 1, 2. pkt., at såvel udvalgene som borgmesteren, med de begrænsninger der er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende er undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.
- Side 713 -
...ikke længere er mulighed for den politiske indflydelse, som kommunestyrelsesloven foreskriver, og således at virksomheden ikke længere er omfattet af almindelige offentligretlige regler som offentligheds- og forvaltningslov og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed i forvaltningen. Herom henvises til kapitel 18, afsnit 3.4.1.2.
- Side 726 -
...styrelsesvedtægten oprette en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under økonomiudvalget eller de stående udvalgs umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender, jf. bestemmelsens stk. 1, 1. pkt. En sådan borgerrådgiverfunktion administreres direkte under kommunalbestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, og afsnit 4.2.2.1 ovenfor.
- Side 731 -
res områder varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender varetages herefter af kommunalbestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 2, stk. 1, og afsnit 4.2.2.1 ovenfor om betydningen af denne bestemmelse.
- Side 733 -
...beslutninger desangående. Når beføjelserne er overført, har den overførende kommunalbestyrelse således ikke længere ansvaret for udførelsen af opgaverne og kan som udgangspunkt ikke træffe beslutninger herom. Dens muligheder for at øve indflydelse på samarbejdet vil herefter alene være dem, der er hjemlet i aftalen om overførsel af opgaverne (vedtæg-