- Side 87 -
...tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Dvs. kommunaltilsynet er subsidiært i forhold til sektortilsynet. Rekurs vil således i almindelighed fortrænge muligheden for annullation, men en rekursmyndigheds afgørelse vil eventuelt kunne gennemtvinges ved hjælp af tvangsbøder. Der henvises i øvrigt om disse spørgsmål til afsnit 3.2.1.2 og 3.2.3.3-4.
- Side 91 -
Ved afgrænsningen af tilsynets kompetence anvender kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1, udtrykket »lovgivning« og § 50 a og § 50 b udtrykket »lovgivningen«. Det er hermed tilkendegivet, at Ankestyrelsens tilsyn i medfør af lovens kap. VI er et legalitetstilsyn.
(...)
- Side 96 -
...ikke er ansættelsesretlige, forudsat at der ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til den pågældende sag. Det beror i øvrigt på de efterfølgende bestemmelser i kommunestyrelsesloven, hvilke beføjelser kommunaltilsynet råder over, og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at anvende disse, jf. §§ 50-50 d og § 51.
- Side 103 -
...lagt til grund i Højesterets dom refereret i U 1989.753 H. Som tidligere omtalt fremgår det af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3, at Ankestyrelsens tilsyn viger, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Dette gælder også, hvor den særlige myndighed har kompetence til at udtale sig på lovbestemt grundlag.
- Side 107 -
...legalitetstilsynet overholdelse af den lovgivning, herunder såvel skrevne som uskrevne regler, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1. For anvendelse af sanktionerne i § 50 a og § 50 b, dvs. annullation og tvangsbøder, er det yderligere en betingelse, at der ikke er rimelig tvivl om, at lovgivningen er tilsidesat.
(...)
- Side 110 -
...Kommunestyrelsesloven med kommentarer, s. 804 f. Se endvidere Peter Bak Mortensen, Juristen 1986, s. 168 ff.: Klage over kommunale beslutninger – samspillet mellem det almindelige kommunaltilsyn og sektormyndighederne, s. 181. Se også »Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold«, 2000, s. 26 (skrivelse af 18. juli 2000). Hvor en