- Side 615 -
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes styrelse.
- Side 616 -
...folkeafstemninger) ikke gælder for vejledende kommunale folkeafstemninger, er en række af reglerne dog udtryk for almindelige valgretlige grundsætninger, som også vil finde anvendelse ved vejledende kommunale folkeafstemninger. Det gælder for eksempel kravet om stemmehemmelighed og princippet om valghandlingens neutralitet, herunder forbuddet mod valgagitation.
Kapitlet regulerer alene afholdelsen af den bindende kommunale folkeafstemning, mens spørgsmålene om, hvilke emner der kan holdes bindende folkeafstemning om, og hvordan det besluttes at afholde en sådan afstemning, er reguleret i §§ 9 b og 9 c i lov om kommunernes styrelse. Reglerne heri beskrives overordnet i det følgende.
- Side 618 -
...have flere stemmer for end imod for at blive vedtaget. Ellers er beslutningen bortfaldet, jf. § 9 c i lov om kommunernes styrelse. Der stilles derimod ikke krav om, at en bestemt andel af vælgerne skal have stemt imod forslaget, for at det bortfalder. Det indebærer, at valgdeltagelsen og antallet af blanke stemmer ikke påvirker afstemningens resultat.
- Side 668 -
...opgør valgbestyrelsen resultatet for hele kommunen. Valgbestyrelsen opgør, om den beslutning, der har været genstand for folkeafstemningen, er vedtaget eller bortfaldet, jf. § 9 c i lov om kommunernes styrelse. Resultaterne af opgørelserne efter 1. og 2. pkt. indføres i valgbogen, der underskrives af valgbestyrelsen, og meddeles de tilstedeværende.
- Side 670 -
...Nej-stemmer, er den kommunalbestyrelsesbeslutning, der afholdes folkeafstemning om, vedtaget. I modsat fald er den bortfaldet. Dette følger af § 9 c i lov om kommunernes styrelse. Reglen indebærer, at hvis der er stemmelighed (eller flere Nej-stemmer end Ja-stemmer), er beslutningen forkastet (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 191 som fremsat, s. 29).