Forfattere: Kasper Ullerup Bach
Udgivelsesdato: 22. november 2013
ISBN: 9788757432220
- Side 13 -
...konkurrenceloven). Herved blev grundstenen lagt til et dansk kontrolsystem, der supplerer de danske domstole og Kommissionens kontrol med statsstøtte efter reglerne i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde.22. Konsolideret udgave af traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde, EU T: nr. C 83, 30. marts 2010, side 47-199 (i det følgende TEUF).
(...)
- Side 14 -
...støttens forenelighed, og betingelserne for at kræve støtte tilbage vil således allerede være opfyldt, hvis støtten er ulovlig på grund af manglende anmeldelse til Kommissionen. På dette punkt kan Konkurrencerådets beføjelser sammenlignes med de beføjelser, der tilkommer de nationale domstole i forhold til at håndhæve manglende anmeldelse af statsstøtte.
(...)
Afhandlingen har til formål at undersøge, om og i så fald hvordan Konkurrencerådet på grundlag af konkurrencelovens § 11 a kan udgøre et supplement til det eksisterende EU-retlige kontrolsystem ved håndhævelse af gennemførelsesforbuddet, og hvordan samspillet mellem de to kontrolsystemer påvirker støttemodtageres retssikkerhed.
(...)
- Side 15 -
...konkurrencelovens § 11 a kompetent til at behandle sager om ulovlig statsstøtte omfattet af TEUF artikel 107, stk. 1?3 Tilgodeser Konkurrencerådets anvendelse af konkurrencelovens § 11 a i sager om ulovlig statsstøtte efter TEUF artikel 107, stk. 1, samme beskyttelse af støttemodtagerens retssikkerhed som ved Kommissionens behandling af tilsvarende sager?
(...)
...afhandlingen. Efterfølgende opstilles i afsnit 6 afhandlingens statsstøttebegreb. Begrebet udbygges i kapitel 4 under fortolkning af konkurrencelovens § 11 a og bestemmelsens støttebegreb. Afhandlingens retssikkerhedsbegreb er af fremstillingsmæssige grunde placeret i kapitel 5, hvorved begrebet opstilles i nær tekstmæssig tilknytning til dets anvendelse.
...Konkurrencerådet kan behandle sager om ulovlig statsstøtte, opstår spørgsmålet om, hvorvidt en sådan kompetence følger af dansk ret i form af konkurrencelovens § 11 a. Dette spørgsmål danner rammen om afhandlingens andet forskningsspørgsmål, der behandles i kapitel 4. Et af de centrale spørgsmål bliver her, om konkurrencelovens § 11 a skal fortolkes
(...)
- Side 16 -
...hvorimod støttemodtageren har pligt til at tage del i processen, uanset for hvilken myndighed eller domstol den føres. Derved ses der overordnet set ikke at foreligge samme retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at anvende konkurrencelovens § 11 a på ulovlig EU-statsstøtte i forhold til konkurrenter, som det gør sig gældende for støttemodtageren.
(...)
...struktur ikke gennemføres fuldt ud på en hensigtsmæssig måde. Det skal om kapitel 3 bemærkes, at formålet hermed ikke er at foretage en kritisk analyse af Kommissionens praksis, men at udlægge den med henblik på at kunne sammenligne den med Konkurrencerådets praksis i kapitel 5, og på baggrund heraf analysere vægtningen af støttemodtagerens retssikkerhed.
- Side 17 -
...støttemodtagerens retssikkerhed blandt andet af risikoen for ikke at kunne fæste lid til Konkurrencerådets afgørelse. Tilsvarende i forhold til en procesøkonomisk tilgang, da støttemodtageren rammes af ineffektiv anvendelse af offentlige ressourcer gennem dobbelt myndighedsbehandling af samme sag i form af en forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid.
...1, hvorfor de retlige forhold principielt ikke påvirkes af, hvorvidt en eller flere myndigheder inddrages. For det andet vil inddragelsen af andre myndigheder kun være relevant, i det omfang disse myndigheder i kraft af deres kompetence må forventes at være særlig egnet til at kunne føre en effektiv kontrol med ulovlig statsstøtte. I den sammenhæng
(...)
- Side 18 -
...domstol eller til, at støtten bliver vurderet af Kommissionen, der vil kunne kræve støtten tilbagebetalt, såfremt den er uforenelig med det indre marked.55. Kasper Ullerup Bach, Tilsynet med kommunal EU-statsstøtte, Juristen, nr. 5/6 (side 139-145), 2011. Se endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 19. august 2013 (j.nr. 2012-00450).
- Side 21 -
Endvidere er sagsanlæg for det andet forbundet med den ikke altid ubetydelige økonomiske risiko, at sagsøger pålægges ikke blot at betale egne, men også modpartens sagsomkostninger. Dertil kommer, at der for parten består en i udgangspunktet omkostningsfri mulighed for at klage til Kommissionen samt til Konkurrencerådet efter konkurrencelovens § 11 a.
(...)
- Side 22 -
ge, om Konkurrencerådet gennem konkurrencelovens § 11 a kan varetage den del af statsstøttekontrollen, som er tiltænkt de nationale domstole.
- Side 24 -
at nedbringe sagsmængden hos Kommissionen. Dette forhold taler ligeledes for at foretage en vurdering af, hvorvidt anvendelsen af konkurrencelovens § 11 a kan udgøre et alternativ til begrænsning af gennemførelsesforbuddets anvendelsesområde og aflaste Kommissionen i dens kontrol med ulovlig statsstøtte.
- Side 26 -
Samlet set står det dog klart, at Kommissionen ikke ønsker en formel decentralisering, som kendes fra TEUF artikel 101 og 102. Det giver derfor mening at rette fokus på nationale regler, som konkurrencelovens § 11 a, der kan
- Side 27 -
...indgår dog ikke i Kommissionens nuværende reformplaner på statsstøtteområdet. Forbedringer af statsstøttekontrollen må derimod forventes inden for rammerne af det nuværende system. Det er i dette lys, at konkurrencelovens § 11 a inden for rammerne af de eksisterende EU-statsstøtteregler kan vise sig at rumme potentialet til en mere effektiv kontrol.
- Side 28 -
...ombudsmandens retsopfattelse. Men alt i alt kan man generelt tale om et fælles grundlag i sædvanlig juridisk metode, som den må forventes praktiseret af domstolene.«4646. Jens Garde, Jørgen Albæk Jensen, Orla Friis Jensen, Helle Bødker Madsen og Karsten Revsbech, Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, side 154.
(...)
- Side 31 -
...domstole. En sådan tilgang foretages bedst gennem retspolitisk metode i form af betragtninger de sententia ferenda, idet det herved tydeliggøres, hvilke værdipræmisser der ligger til grund for at foreslå ændringer i praksis. Denne tilgang synes tillige at stemme bedst overens med det videnskabsetiske dictum, som er blevet formuleret af Peter Blume:
- Side 32 -
Til grund for kapitel 4 om konkurrencelovens § 11 a inddrages den praksis, der er opstået siden bestemmelsens ikrafttræden 1. oktober 2000. En del af afgørelserne er offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
(...)
- Side 33 -
...kapitel 4, må formentlig besvares benægtende, hvorfor der i analysen af Konkurrencerådets praksis ikke sondres mellem sager med og uden samhandelspåvirkning. Sager med samhandelspåvirkning har derimod særlig interesse i beskrivelsen af blandt andet samspillet mellem Kommissionen, og sondringen vil således i visse sammenhænge blive tillagt betydning.
- Side 34 -
...»direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen.«6161. Palle Bo Madsen, Markedsret Del 1, Konkurrencebegrænsningsret, 5. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006, side 183. Se tilsvarende Kirsten Levinsen m.fl., Konkurrenceloven med kommentarer, 3. udgave, Jurist- og Økonomfor-bundets Forlag, 2009, side 932.
(...)
...fortolkning, der er foretaget af henholdsvis Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet samt Kommissionen, og i retspraksis ved henholdsvis de danske domstole og EU-Domstolen. En fuldstændig beskrivelse og sammenligning af støttebegreberne er hverken mulig eller ønskværdig inden for rammerne af afhandlingen. I den forbindelse må der peges på, at støt-
(...)
- Side 35 -
...rummes i støttebegrebet i konkurrencelovens § 11 a, idet Konkurrencerådet ellers vil være afskåret fra at behandle visse sager, der herefter alene kan behandles af Kommissionen. Spørgsmålet bliver herefter, om støttedefinitionen i TEUF artikel 107, stk. 1, går videre end konkurrencelovens § 11 a. Denne problemstilling behandles i kapitel 4, afsnit 7.
(...)
...har samme indhold, men tillige at den konkrete fortolkning er samstemmende. Spørgsmålet bliver herefter, om Konkurrencerådet afviger fra Kommissionens fortolkning af spørgsmål, der angår forståelsen af støttebegrebet. Denne problemstilling behandles løbende i kapitel 4 i forhold til, om Konkurrencerådet foretager en, korrekt, EU-konform fortolkning.