Forfattere: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Kim Sommer Jensen
Udgivelsesdato: 30. januar 2023
ISBN: 9788757454239
- Side 204 -
...ejerskabet er afgørende i KL, jf. nærmere i afsnit 2.2. På grund af denne væsensforskellige definition er det heller ikke nødvendigvis således, at et selskabsretligt moderselskab er konkursretligt nærtstående med et datterselskab. Der må foretages en selvstændig konkursretlig vurdering.1818. Sml. Paul Krüger Andersen: Studier i dansk koncernret, s. 443.
(...)
Systematikken i KL § 2 er opdelt i personligt nærtstående (nr. 1), nærtstående på grund af ejerskab (nr. 2 og 3) samt en opsamlingsbestemmelse (nr. 4). I det følgende anvendes samme systematik.
- Side 205 -
...flere selskaber og mellem en person og et selskab. Et »selskab« er ikke kun et kapitalselskab, men også eksempelvis et interessentskab.2525. Jf. Kommenteret konkurslov, s. 109. Der skelnes ikke mellem selskabets eller personens konkurs. Også ejerandele hos nærtstående medtælles ved vurderingen, ligesom indirekte ejerskab medtælles. Medtagelsen af disse
(...)
- Side 207 -
...følgende begrundelse: »findes det ikke rimeligt begrundet at tillægge anmelderen, der er bestyrelsesmedlem, privilegium«. Det fremgår således ikke klart, om retten anså ham for nærtstående. Se derimod U 1993.981 H »den omstændighed, at han tillige var medlem af selskabets bestyrelse, kan ikke medføre, at han anses for nærtstående efter § 2, nr. 4«.
(...)
- Side 208 -
...bliver grænsen formentlig omkring de 20 % som antaget i U 1982.1187 Ø.3434. I litteraturen henvises ofte til norsk og svensk ret. I disse lande vægtes indflydelsen imidlertid udtrykkeligt, hvorfor vurderingen bliver anderledes og af mindre interesse for fastlæggelsen af begrebet i Danmark. Se ligeledes Christian Jul Madsen, U 2003 B 387 (390 note 9).
- Side 209 -
...2021.1637 Ø blev en kreditforening ikke anset som nærtstående til en skyldner uanset kaution fra en nærtstående – en kommune (afgørelsen er indbragt for Højesteret). Også efter opsamlingsbestemmelsen er indflydelsen således ikke afgørende. Det modsatte ville i øvrigt også stemme dårligt med forarbejdernes afstandtagen til indflydelse/ledelse som parameter.
(...)
»Vi finder, at [skyldneren] har domineret fonden på en sådan måde, og at der har været en sådan sammenblanding af hans og fondens midler og interesser – herunder også med hensyn til det foretagne udlæg, som efter det oplyste er foretaget alene på [skyldnerens] initiativ – at han og fonden må anses for nærtstående, jf. konkurslovens § 2 nr. 4....«
(...)
»For at en person kan anses for »nærtstående« med en juridisk person, må der efter konkurslovens § 2, nr. 2-4, bestå et økonomisk interessefællesskab, som ifølge forarbejderne