Skifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i § 208, § 208 a, stk. 3, § 209, stk. 2, §§ 210, 213 og 214, § 216, stk. 6, og § 218, stk. 2 og 3, nævnte forretninger. Er eller har skyldneren tidligere været under konkursbehandling, kan de nævnte forretninger ikke overlades til konkursboets kurator.
Stk. 2 Skifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3 Justitsministeren fastsætter regler om medhjælpernes behandling af betroede midler.