- Side 428 -
...gældssanering ved lov nr. 187 af 9. maj 1984, jf. også Kim Sommer Jensen i U 1997B.205.8 KL § 238, stk. 2, jf. stk. 1, vedrørende inhabilitet for revisor, tillidsmand og vurderingsmand begrundet i relationer til ledelsesmedlemmer, kurator mv.9 KL § 238, stk. 4, vedrørende forbuddet mod, at nærtstående til de i KL § 238, stk. 1, erhverver konkursboets aktiver.
- Side 438 -
KL § 238, stk. 1, har følgende ordlyd:
(...)
- Side 439 -
...til spørgsmålet om bl.a. kurators inhabilitet i henhold til KL § 238, stk. 1, fungerer nærtståendedefinitionen i KL § 2, således som den primære af de generelle inhabilitetsgrunde.125125. Jf. nærmere herom Kim Sommer Jensen i U 1997B.205. Om bestemmelsens bagvedliggende hensyn anføres det i betænkning nr. 606/1971 blandt andet:126126. Side 265 ff.
(...)
...begunstigelsesinteresse, er det også oplagt, at de pågældende personer ikke kan anses for upartiske, men hensynet bag de pågældende inhabilitetsregler må dog alligevel anses for videre, idet de også tilsigter at ramme relationer, hvor den pågældende af andre grunde kan anses for at have en selvstændig interesse i afgørelsen af relevante spørgsmål.
(...)
...af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål« også efter omstændighederne indbefatter ejerskab og ledelsesdeltagelse, vil grænsen for, hvornår der foreligger speciel inhabilitet, ganske enkelt i praksis antageligt være lavere end nærtståendebegrebet i KL § 2, hvorfor der i praksis
- Side 481 -
...kan det således anføres, at domstolene ved et eventuelt spørgsmål om f.eks. kurators inhabilitet i medfør af KL § 238 ikke vil have samme bevæggrunde til at inkludere ledelsesdeltagelse i nærtståendevurderingen, idet sådanne forhold også allerede vil kunne rammes af bestemmelsens øvrige specielle inhabilitetsregler, jf. også ovenstående afsnit 4.2.3.
- Side 495 -
...nærtståendeforbuddet i TL § 47 e, stk. 1, jf. nedenstående afsnit 5.2. Således ses ledelsesmæssig indflydelse i relation til omstødelse alene at være blevet tillagt betydning i forbindelse med mere specielle sager, hvor selve den foreliggende disposition konkret har båret præg af en vis form for misbrug, jf. også nærmere i nedenstående afsnit 5.1.1.