Forfattere: Lasse Søholm Lindekilde
Udgivelsesdato: 01. december 2022
ISBN: 9788757453980
- Side 251 -
...efter §§ 67 eller 70 a. Uanset at sådanne forhold kan forhindre omstødelse efter de objektive regler, vil de subjektive omstødelsesregler alligevel efter omstændigheder kunne give adgang til omstødelse, og de kan generelt anvendes sideløbende med de objektive, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.152152. Jf. betænkning nr. 606/1971, s. 158.
- Side 269 -
...boets tab«, jf. KL § 75, mens den begunstigede ved subjektiv omstødelse skal »... svare erstatning efter almindelige regler«, jf. KL § 76. Særligt ved generalklausulen i KL § 74 følger kravet om boets lidte tab også direkte som en omstødelsesbetingelse efter ordlyden, når der henvises til, at begunstigelsen skal ske »... på de øvriges bekostning«.
(...)
...skade-/tabsforvoldende karakter på såvel dispositions- som omstødelsestidspunktet. Herudover skal der til brug for det følgende blot anføres, at det næppe kan anses for utvivlsomt, hvilken – om nogen – betydning en sådan eventuel skadesbetingelse skal tillægges ved vurderingen af eventuelle sikkerheders indvirkning på omstødeligheden af en givet kredit-
(...)
- Side 270 -
...kommentarer, ligesom den som beskrevet gennem tiden har opnået genklang i andre dele af den juridiske litteratur.204204. Den eksplicitte bemærkning om, at vurderingstidspunktet for skadesbetingelsens opfyldelse er dispositionstidspunktet, er sidenhen tilføjet i 5. udgave af Konkursloven med kommentarer og er også blevet videreført i senere udgaver.
(...)
...kriteriet om, at dispositionen skal fremtræde utilbørlig, ligeledes efter omstændighederne anses for at rumme et vist krav om dispositionens umiddelbart skadeforvoldende karakter. Derimod kan de grundlæggende procesbesparelseshensyn og hensyn til kreditorerne, der ligger til grund for adgangen til objektiv omstødelse omvendt tale i den anden retning.
(...)
- Side 271 -
...gennemsnitlige tilfælde og som en billede for forståelsen.« Differencelæren er grundlæggende udtryk for et overordnet princip om, at den begunstigede (i det følgende blot benævnt »panthaver«) formuemæssigt skal stilles, som om dispositionen ikke var foretaget, jf. § 75, og konkursboet det samme efter § 76.209209. Se også Jens Anker Andersen, FM 1989, s. 61.
- Side 278 -
...relativt strenge bevisretlige krav til dette hypotetiske alternative realisationsforløb. Er der imidlertid tale om en sikkerhed stillet af tredjemand, vil det dog formentlig være nærliggende, at panthaver ofte – om ikke før – så i hvert fald ved konkursens indtræden ville have gjort sin sikkerhed gældende, hvorfor sikkerhedens værdi på dette tidspunkt
(...)
- Side 279 -
...værdi ville have været på omstødelsestidspunktet, og (ii) hvad det samtidige sikrede skyldforhold samlet set ville have været. I udgangspunktet skal der således foretages en samlet vurdering, og omstødelse vil på den baggrund alene være afskåret i det omfang, betalingen ville have været dækket af sikkerheden. Denne vurdering kommer dog ved konkursen
- Side 282 -
...almindelige regler. B Bank har i den forbindelse anført bl.a., at omstødelse er udelukket, fordi der ikke er lidt et tab, idet banken havde fuldgod sikkerhed. Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at B Banks samlede sikkerheder på koncernniveau ikke kan tillægges betydning i forhold til det omhandlede spørgsmål« (egen kursivering).
- Side 290 -
...sikkerhed...«, og at der derfor »... ikke er sket en begunstigelse af [banken] på bekostning af andre kreditorer...«, uden i øvrigt at henvise til hverken KL §§ 75 eller 76, mest at pege i retning af, at resultatet var begrundet i en generel betingelse om, at nedbringelsen på dispositionstidspunktet skal have været til skade for kreditorerne, jf.
(...)
- Side 291 -
den i afsnit 5.1 beskrevne generelle skadesbetingelse. Heller ikke på dette punkt forekommer landsrettens præmisser dog entydige og, som Højesterets senere præmisser illustrerer, kan samme resultat konkret begrundes ud fra en differencebetragtning efter KL §§ 75 og 76.
- Side 292 -
...udelukket. Som nærmere beskrevet i det følgende må Højesterets vurdering af kreditnedbringelsens omstødelighed derimod mest nærliggende anses for foretaget under anvendelse af en differencemetode.253253. En anderledes opfattelse synes dog umiddelbart at være forudsat hos Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard, Konkursloven med kommentarer, s. 740.
(...)
...alternative forløb, hvor kreditnedbringelsen ikke var opstået. En vurdering, der som anført skal foretages på omstødelsestidspunktet. Når parterne i sagen var enige om, at virksomhedspantet først blev tiltrådt efter den omhandlede kreditnedbringelse, kunne omstødelse ikke afvises allerede med henvisning til, at nedbringelsen var udtryk for bankens fyl-
(...)
- Side 295 -
Parternes enighed om tiltrædelsesspørgsmålet får dermed indvirkning på vurderingen efter KL §§ 75 og 76, som derved indirekte kommer til at handle om, hvorledes virksomhedspantet alternativt ville have udviklet sig i det hypotetiske forløb, hvor kassekreditten ikke var blevet nedbragt.
- Side 302 -
...sikkerhedens størrelse i forhold til selve kreditnedbringelsen. Idet Højesteret kunne afvise omstødelse med henvisning til en berigelses- og tabsvurdering, blev spørgsmålet om, hvorvidt der også måtte eksistere en generel betingelse om, at nedbringelsen på dispositionstidspunktet var til skade for kreditorerne, dog ikke endegyldigt sat på spidsen i sagen.
- Side 305 -
...forudgående, og er i medfør af god tro-kriteriet for så vidt endnu vanskeligere, hvis kautionisten ikke er nærtstående. Retsvirkningerne af omstødelse følger desuden den relevante bestemmelse i henholdsvis KL §§ 75 og 76, dog således at omstødelseskravet mod kautionisten alene udgør berigelsen efter KL § 75, såfremt omstødelsen støttes på KL § 80, stk. 2.