Kønsbalanceloven § 11

Denne konsoliderede version af kønsbalanceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber (kønsbalanceloven)

Lov nr. 1602 af 17. december 2024

§ 11

Afgørelser efter § 8 kan indbringes for domstolene.

Stk. 2 Hvis en kandidat af det underrepræsenterede køn, der har været i betragtning ved udvælgelse af kandidater til indstilling til valg som medlem i det øverste ledelsesorgan, jf. § 8, men ikke er blevet indstillet til valg, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den fravalgte kandidat var lige så kvalificeret som den valgte kandidat, der ikke er af det underrepræsenterede køn, påhviler det aktieselskabet at bevise, at § 8 har været iagttaget.

Stk. 3 Adgangen til påtale efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis kandidaten ikke har anlagt sag, inden 6 måneder efter at kandidaten har fået kundskab om, at kandidaten ikke er blevet udvalgt til indstilling til valg til det øverste ledelsesorgan.

Stk. 4 Kandidater, hvis rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af § 8, kan tilkendes en godtgørelse.