Kapitel 14 Udstedelse af kørekort i forbindelse med forsøgsordningen til kode 78
Ansøgning om udstedelse af kørekort efter forsøgsordning om fjernelse af kode 78 efter erhvervelse af kørekort for kategori B, jf. bilag 5, afsnit III b, kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.
Stk. 2 Ansøgning efter stk. 1 skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2 og 3. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kørekort finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Opfylder ansøgeren betingelserne for udstedelse af et kørekort efter bilag 5, afsnit III b om fjernelse af kode 78, udstedes et nyt kørekort med påtegning i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 8, afsnit III.