Kapitel 15 Administrative bestemmelser
Afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Sager efter § 29, stk. 7, § 34, stk. 3-5, § 35, stk. 2, § 38, stk. 7, § 68, stk. 1, 2. pkt., § 69, § 71, stk. 2, 2. pkt., § 72, stk. 1, § 73, stk. 1, § 86, stk. 2, § 90, stk. 1, 3. pkt., § 96, stk. 5 og 6, § 97, stk. 4, § 100, stk. 1, § 102, stk. 4 og 5, § 104, stk. 3, § 105, stk. 2, § 106, stk. 3, 2. pkt., § 114, stk. 3, 2. pkt., § 132 og § 134 behandles af Færdselsstyrelsen.
Stk. 3 Opgaver efter §§ 41, 46, 60, 61, 63 og 70, § 71, stk. 1, § 74, § 90, stk. 2, § 102, stk. 5, og § 122 samt denne bekendtgørelses bilag 3, 5, 6, 7 og 10 varetages af Færdselsstyrelsen.
Stk. 4 Opgaver efter § 100, stk. 3, og § 103 varetages af politiet.
Stk. 5 Aflevering af kørekort efter færdselslovens § 60 d, § 63, stk. 7, § 66 a, stk. 4, 1. pkt., eller § 129 b, stk. 5, samt aflevering af kørekort som følge af kørselsforbud eller frakendelse efter denne bekendtgørelses § 101, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., skal ske til politiet. Indlevering af kørekort som følge af inddragelse af eller indskrænkninger i førerretten efter denne bekendtgørelses § 101, stk. 1 og 2, og stk. 4, 2. pkt., skal ske til Færdselsstyrelsen.
Klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes i medfør af § 78, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens og Færdselsstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen, jf. dog stk. 5-7.
Stk. 3 Trafikstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4 Fristen for klage efter stk. 1-3 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 5 Kommunens afvisning af at modtage en ansøgning efter § 88, stk. 2, under henvisning til, at ansøgningen ikke er indgivet ved digital selvbetjening, kan ikke påklages til Trafikstyrelsen.
Stk. 6 Færdselsstyrelsens afgørelser efter § 138 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7 Færdselsstyrelsens afgørelser om afvisning af ny køreprøve på baggrund af reglerne i § 60, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Færdselsstyrelsen kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Færdselsstyrelsen kan endvidere i en afgrænset periode dispensere fra bestemte krav i denne bekendtgørelse.
Stk. 3 Færdselsstyrelsen kan ikke dispensere fra reglerne i § 60, stk. 6 og 7.